NYHEDER

Der er igen i år (2023) fodbold skole i Vindinge Årets fodbold skole

Læs nærmere og tilmeld dig her
 https://fodboldskole.dbu.dk/for-deltagere/fodboldskole/?id=7014
Børnefodboldarrangement 27. maj 2019 i klubhuset 31-05-2019
VIF’ten var bedt om at deltage samt skrive en artikel og tage fotos. (Sofie Witt og Arne Lauritzen).
 
Thomas Nedergaard Jensen, som er formand for børnefodboldafdelingen, og som har været træner fra 2012 oplyste, at det var første gang, VIF holdt dette arrangement, og at det var helt baseret på frivillige.
Formålet er bl.a. at skabe mere sammenhold, have det sjovt, lære hinanden at kende på tværs af årgange og så det sociale med forældre og børn. Der var cirka 50 børn i alt fra alle børnehold og rigtig mange forældre. Flere af de store børn er aktive hjælpetrænere.
Hvis arrangementet bliver en succes, vil det blive gentaget, og målet er så at holde det flere gange om året.
 
Under spisningen mødte vi Smilla Seested Johansen og hendes far, Torben. Hun går i 0. klasse i Vindinge og er startet på 2012-holdet i år. Smilla synes, det er sjovt at spille fodbold, hvor også flere af hendes venner spiller. Hun lærer hele tiden nye ting – og har allerede scoret flere mål. Holdet har spillet mod forældrene, og forældrene har tabt alle kampe!
 
Kasper Dolward, 19 år, har trænet børnefodbold i knap 2 år.
Han havde overrakt Leo til Elias på 2012-holdet. (Vi nåede desværre ikke at få et foto af Elias, da han var taget hjem).
Elias havde fået Leo, fordi han havde været godt til at spille på hele banen, havde præsteret meget bedre end tidligere, lyttet mere og fokuseret mere, og så er han en god holdkammerat. Tillykke med Leo, Elias!
 

Se billeder og læs mere om dagen herunder!
 
Vi mødte Ane Dolward (ny VIF-forkvinde) som sad med lille Leo.
Ane, som har været med til at planlægge arrangementet, synes, det er dejligt at se så meget liv på tværs af årgangene og se børnene have det sjovt og udvikle sig socialt. Hun er glad for den store opbakning fra forældre, trænere og hjælpere og håber på lige så stor opbakning til kommende arrangementer.
Hun udtrykte en særlig tak til Søren Lasson, som havde tilbudt at stå for grillen, hvor man kunne købe lækre grillpølser. Søren havde taget et par familiemedlemmer med som hjælpere – også tak til dem.
Ane fortalte, at der er en lille Leo og en stor Leo. Den store er til en forælder, som har gjort noget særligt under en træning. Lille Leo gives hver gang, der er træning, til en spiller, der har gjort en ekstraordinær indsats, f.eks. afleveret meget, spillet rigtig godt, mødt meget til træning, trøstet en spiller der var ked af det, osv.
Flere af børnene er så glade for Leo, at de tager den med i skole – og dermed er med til at markedsføre VIF.
Foto og tekst Arne Lauritzen og Sofie Witt

 
Foto og tekst, Sofie Witt og Arne Lauritzen
 
Mie Colberg Andersen er mor til Alberte, som er 7 år og går i 0. klasse i Vindinge. Mie fortæller, at Alberte fik lille Leo forrige gang, der var træning, for bl.a. at løbe rigtig meget under træningen. Alberte blev stolt men også lidt genert, da hun fik den overrakt. Hendes Leo kommer ikke med i skole, men står på en hædersplads ved siden af Albertes seng. 
Mie synes selv, arrangementet er en rigtig god idé, som er hyggeligt og socialt. Hun hjælper selv til ved træning og er på fodboldbanen 2 gange om ugen.  Hun synes også, trænerne er super gode.
Foto og tekst Arne Lauritzen og Sofie Witt
Sofie og jeg noterede os, at det var en rigtig hyggelig dag med stor aktivitet og mange sjove oplevelser. Når man er 5 år, kan det være svært at styre både ben og bold! Der var engagerede trænere og hjælpere og mange tilråb fra tilskuerne (forældrene).
Søren Lasson og hans hjælpere styrede grillen samt salg af is og drikkevarer, så alle blev godt betjent.
Foto og tekst Arne Lauritzen og Sofie Witt
 
Beretning - Ole 09-05-2019
Seniorafdelingen
Klubbens førstehold i serie 3 er i gang med den anden tuneringshalvdel, der slutter turneringen af til sommer. Holdet har her i starten af maj måned spillet 16 kampe. Holdet træner tirsdage og spiller deres hjemmekampe torsdage. Altså som udgangspunkt kun én fast træning om ugen og det taget i betragtning, er holdets placering som nummer 5, med 23 point, absolut godkendt.

Serie 5 holdet er her i foråret startet op på en ny turnering - et ungt talentfuldt hold med spillere, der for langt de fleste også går på gymnasiet sammen. Efter de 5 første runder ligger holdet på en delt førsteplads med 15 point, godt gået drenge. Spændende at se, hvad det kan ende med efter en lang turnering, der jo først slutter til efteråret.  
Det sidste hold i seniorafdelingen, klubbens kvindeseniorhold, er også startet op på turneringen. Holdet har en meget smal trup, så kunne du tænke dig at spille 8-mandsbold sammen med nogle søde kvinder, så kan du kontakte Amalie på amalie.langb@hotmail.com. Holdet ligger, efter de første 3 kampe, placeret på en 6. plads.
 
Undskyld Bibber!
Jeg skal beklage, at du var glemt i beretningen for fodboldafdelingen - her har undertegnede alene fremhævet Johnny for et flot stykke foreningsarbejde i det daværende ungdomsudvalg. Sådan fortjener du IKKE at blive behandlet, da du, i din 3-årige periode i udvalget, også var en fantastisk drivkraft, undskyld Bibber.
 
Videoovervågning
Så har vi forhåbentligt, når dette skrives, fået opsat overvågning ved og omkring klubhuset. Tak, til dig, Nikolaj Worch, for at du, uden beregning, har installeret det. Dejligt, at også personer, der flytter fra byen, alligevel hjælper, hvor der måtte være et behov, tak min ven. 
Øv, hvor ærgerligt, at det har været nødvendigt at bruge foreningens penge på at sikre sig mod hærværk, det havde jeg aldrig forventet, skulle være nødvendigt.

KONTAKT FODBOLDAFDELINGEN:


​fodbold@vindinge-if.dk
©Vindinge Idrætsforening | 2021 | webmaster@vindinge-if.dk