- Motionscenter
- Indoor Cycling
- Løb
- Mountain Bike
- Cross Fit
|
|
FACEBOOK GRUPPE
Bliv medlem af vores facebook gruppe og få de seneste nyheder her:
https://www.facebook.com/groups/418610561529394/about/ |
| |
VELKOMMEN TIL MOTIONSAFDELINGEN
Vindinge IF Motion er en afdeling i Vindinge IF med ca. 500 medlemmer og vi spænder over en række motions-orienterede tilbud til gamle, nye og kommende medlemmer. I 2023 tilbyder vi flg:
Vi har glimrende faciliteter i form af et velindrettet motionscenter på ca 250m2 (placeret ved Vindinge Hallen på Østre Vindingevej 221) samt en spinning-sal med 18 cykler. Vores udendørs-hold kan boltre sig på bold-banerne ved hallen samt i det fantastiske naturområde Hedeland lige uden for Vindinge.
Alle instruktører i Motionsafdelingen er DGI-uddannede, og tager sig af både nybegyndere og erfarne motionister. Motionsafdelingen har mange frivillige, der yder en stor indsats for at holde faciliteterne, herunder redskaberne, i perfekt stand.
Vi benytter et administrations-system til tilmelding, framelding booking osv, der hedder Conventus - læs mere om det på administrationssiden
|
Nyheder i Motionsafdelingen
|
02-10-2024 |
Vi er blevet orienteret om at byggeriet af vores nye motionscenter er blevet udsat til 2025. Konkret betyder det at vi forventer at nuværende faciliteter lukker ned i løbet af april 2025. Derefter starter nybyggeriet, som - efter planen - er færdig i slutningen af 2025.
For nuværende fortsætter vi med "Flex"-abonnementet på 3 måneders varighed. Som tidligere meldt ud, så reduceres løbetiden i takt med at vi nærmer os nedlukning. Konkret betyder det at når der er mindre end 3 måneder til forventet nedlukningsdato, så reducerer vi løbetiden tilsvarende til først 2 og slutteligt 1 måneds varighed. |
22-02-2024 |
Det har været længe undervejs, men vi håber at 2024 bliver året, hvor vi opdaterer vores faciliteter til fitness- og indoor cycling. Som mange ved, så har Roskilde Kommune afsat 8,5mio kr til byggeri af nyt motionscenter.
Detaljerne er stadig under udarbejdelse, og planen ligger ikke helt fast, men byggeriet begynder sandsynligvis i den sidste halvdel af 2024.
Det har ikke været muligt at flytte de eksisterende vægttrænings-pavilloner til en midlertidig placering. Det betyder at vi kommer til at lukke ned for vægt/fitness-træning i løbet af byggeperioden og indtil det nye byggeri er klar til brug.
Vi håber dog at finde en mulighed for en midlertidig løsning for Indoor Cycling-aktiviteterne, således at disse kan fortsætte gennem bygge-perioden.
Den forestående nedlukning af motions-faciliteterne får også indflydelse på vores udbud af motionscenter-abonnementer. Vi har midlertidigt nedlagt 6- og 12-måneders abonnementerne, og erstattet dem med Motionscenter Flex-abonnement, som starter med 3 måneders løbetid. Planen er at reducere løbetiden i takt med at vi nærmer os nedlukningen, således at vi undgår at en stor gruppe folk skal have rest-løbetid refunderet el lign.
Det vil fremgå af nyhederne her på siden, når vi vælger at reducere løbetiden (og pris) for Motionscenter Flex. Abonnenter på de nedlagte abonnementer er alle flyttet til Motionscenter Flex. |
01-09-2023 |
Tidligere skulle man være mindst 15 år før man kunne træne i VIF motionscenter.
Som noget nyt, tilbyder vi nu et abonnement (Motionscenter Teen), der tillader 13-14-årige at træne under ledsagelse af forældre/værge.
Abonnementet koster 200kr/kvartal og kræver - som nævnt - at mindst en forælder også er aktivt medlem. Når barnet fylder 15 år, kan vedkommende fortsætte på almindelige vilkår.
Se mere under MOTIONSCENTER (og bestil abonnementet under ADMINISTRATION) |
18-04-2023 |
Motionsafdelingen afholder årsmøde tirsdag d. 18. april kl. 19:30 i VIF Fodbolds mødelokaler på Sandvejen 28.
Vi håber at I medlemmer har lyst til at dukke op og sætte jeres præg på udviklingen i VIF motion.
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Beretning om det forløbne år(2022)
- Fremlæggelse af regnskab 2022
- Fremlæggelse af budget 2023
- Indkomne forslag
- Eventuelt
|
12-02-2023 |
Vi har nogle fantastiske faciliteter til Indoor Cycling i Vindinge. Og vi har nogle fantastiske medlemmer, der bidrager til uhøjtidelige og humørfyldte Indoor Cycling-timer sammen med vores gæve instruktører. Men vi har stadig ledige cykler og vil meget gerne tiltrække endnu flere medlemmer. Derfor tilbyder vi nu et introduktionstilbud i form af:
3 måneders Indoor Cycling til 100kr!
Find tilbuddet på administrations-siden og meld dig til med det samme. De tre måneders abonnement starter på tilmeldingsdagen. Seneste frist for tilmelding er 15. marts 2023. Se mere om Indoor Cycling |
Kontakt
Mail til hele motionsudvalget: motion@vindinge-if.dk
For hurtige forespørgsler, så kontakt udvalgsformand:
Jens Svane
Telefon: 31 21 19 89
|
|
| | |
|
|